Om mig

Om mig – Lili Nielsen
Jeg hjælper mennesker med at finde deres ressourcer og retning i livet.
Som terapeut arbejder jeg nænsomt, og med dybde og respekt for det enkelte menneskes rejse – uanset om det handler om personlig vækst, traume­forløsning eller at få indsigt via sjælerejser.
Min tilgang er både jordnær og spirituel. Jeg har en naturvidenskabelig baggrund, og jeg tror på, at vi rummer alt det, vi behøver for at skabe forandring – og nogle gange har vi brug for støtte til at finde vejen ind.
Derfor har jeg specialiseret mig i metoder, som arbejder dybt og effektivt – uden at vi skal genopleve smerten.

Jeg er uddannet hypnoterapeut fra Hypnosehuset Danmark, og conversational hypnoterapeut fra The Hypno Academy, Danmark – begge med international certificering fra ISAHt (International Society for Advanced Hypnotherapy).
Conversational hypnotherapy har en evidensbaseret, klientcentreret tilgang, og det positive fokus er, at vi arbejder med den forandring, du ønsker at opnå, fremfor at have fokus på det, du vil væk fra. Det skaber håb, fremdrift og lethed – særligt i de dybe processer.

Jeg er certificeret TCT Practitioner (Trauma Collapse Technique) – en metode udviklet af Martin Castor. TCT er kendt for sin nænsomme, effektive traumeforløsning.
Desuden er jeg Master SoulKey Terapeut – uddannet af Martin Castor, The Hypno Academy.

Med SoulKey-terapi kan du udforske sjælens dybeste lag, genkalde tidligere liv, hente indsigt fra sjælens dimensioner og skabe en dybere forståelse for din livsvej. Terapien giver mulighed for at opdage din sjæls formål og finde ind til en indre ro og klarhed.

Samtidig er hypnoterapi en kraftfuld metode til at bearbejde udfordringer, der ligger i det underbevidste sind. Hypnoterapi kan hjælpe med at bryde uhensigtsmæssige mønstre, håndtere angst, styrke selvværd og give dig værktøjer til at skabe de forandringer, du ønsker. Begge terapiformer tilbyder hurtige og varige resultater, som kan transformere dit liv på kort tid.

Jeg tilbyder dig et trygt og fortroligt rum, hvor du kan udforske både det bevidste og underbevidste sind. Som terapeut er jeg empatisk, lyttende og nærværende. Jeg brænder for at støtte dig på din rejse mod heling og selvindsigt og skabe den forandring, du drømmer om.

Ud over mit arbejde som hypnose, TCT– og SoulKey terapeut er jeg uddannet lærer, certificeret angstvejleder og har en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik. Jeg har arbejdet og undervist inden for specialområdet siden 2006 og har stor erfaring med at hjælpe mennesker gennem forskellige udfordringer i livet.

Med hypnoterapi, Traume Collapse Technique, TCT, og SoulKey-terapi kan jeg hjælpe dig med at skabe en dybere forbindelse til dig selv, forløse selv dybe traumer, og opnå de forandringer, der kan gøre en mærkbar forskel i dit liv.
Du er meget velkommen til at kontakte mig for en gratis og uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Ring til mig på tlf. 55 20 20 48
eller send en besked til: kontakt@lilinielsen.dk

Jeg glæder mig til at høre fra dig og støtte dig på din rejse.

Scroll to Top