SoulKey Terapi
– En Nøgle til indsigt og forløsning
Velkommen til en verden af fordybelse, indsigt og forløsning gennem SoulKey terapi – en form for dyb hypnotisk terapi, hvor du bliver guidet til kontakt med din sjæls dybere lag.
En SoulKey session er ofte livsændrende, på den gode måde. Du kan få hjælp til at afklare store spørgsmål i livet – og forløse traumer, der kan hindre dig i at udfolde dig frit.
En SoulKey session er også for dig, der er en nysgerrig sjæl, der higer efter indsigt, og ønsker større frihed, glæde og harmoni i livet.
Hvad er SoulKey terapi?
SoulKey terapi er en dybtgående og unik metode, der arbejder med din sjæls energi og minder. Terapien kan hjælpe dig med at:
- Forløse dybe traumer og blokeringer, som har sat sig fast i dit system.
- Forstå dit livsformål og de læringer, som ligger bag dine livsoplevelser.
- Få klarhed og indsigt, når du står overfor store valg i livet.
Med SoulKey terapi føres du ind i en tilstand af dyb afslapning, hvor du får adgang til din underbevidsthed og sjæl på en nænsom og kraftfuld måde. Det er en rejse, hvor du får mulighed for at forstå og arbejde med de udfordringer, der kan holde dig tilbage, så du kan skabe et liv fyldt med frihed, kærlighed og retning.
En SoulKey session kan f.eks. indeholde:
- Rejse til tidligere liv – regression
- Besøg i livet mellem livene
- Kontakt med åndelige vejledere, guider, afdøde, rådgivere mfl.
- Healing og forløsning
Hvordan foregår en SoulKey session?
For at gøre din SoulKey session så effektfuld som muligt, starter vi altid med en grundig forberedelse. Inden vores møde udfylder du et klientskema med de temaer og spørgsmål, som du gerne vil have indsigt i. Dette skema hjælper os med at fokusere på det, der er vigtigst for dig. Du kan sende det udfyldte skema til mig på mail før sessionen, eller medbringe det udfyldte skema, til din SoulKey session.
Sessionen foregår på den måde, at vi ud fra dit klientskema dykker ned i dine ønsker og behov. Herefter guider jeg dig ind i en dyb, afslappet og meditativ tilstand, hvor vi sammen udforsker de svar og indsigter, som din sjæl har klar til dig. Hele session foregår som et samarbejde, hvor jeg guider dig, og du fortæller om de oplevelser og indsigter, du har undervejs.
Hvem kan have gavn af SoulKey terapi?
SoulKey terapi er for dig, der søger dybere mening i livet, ønsker at bearbejde gamle traumer, eller står overfor vigtige beslutninger. Metoden er også ideel for dig, der ønsker at komme i kontakt med din sjæls potentiale og åbne op for nye muligheder.
Din investering i dig selv
Jeg tilbyder lige nu en særlig intropris på kun 750 kr. pr. session for de første 10 klienter. Derefter er prisen 1500 kr. pr. session. Hver session varer 3 timer, og vi arbejder i dybden med dine behov og ønsker.
Hvor og hvordan foregår sessionerne?
Mine sessioner finder sted i mit rolige og trygge klinikrum i Hoptrup, syd for Haderslev. Hvis du foretrækker det, tilbyder jeg også online sessioner via Zoom, så du kan modtage terapien, uanset hvor du befinder dig.
Lad os starte din rejse sammen
Er du klar til at tage det første skridt mod en ny begyndelse? Jeg vil med glæde guide dig på denne livsforandrende rejse. Book din tid allerede i dag og oplev, hvordan SoulKey terapi kan skabe forvandling i dit liv.
Kontakt mig og lad os starte din sjælerejse sammen.
Det siger klienterne om SoulKey Terapi
Hele vejen igennem følte jeg mig tryg i Lilis kyndige hænder. Hun har en dejlig, beroligende stemme, der blidt guider gennem rejsen. Hun har en tydelig fornemmelse for, hvor man lige skal blive hængende lidt længere, og hvor man gerne vil lidt hurtigere forbi.
Lili stiller gode spørgsmål, så jeg blev guidet til selv at finde de dybe svar, jeg havde brug for under rejsen.
Jeg vil til enhver tid føle mig tryg ved en ny ”rejse” med hjælp fra Lili”.
Det var en utrolig kraftfuld oplevelse, som gav mig klarhed og lettelse. Efter sessionen følte jeg mig mere rolig og målrettet, og jeg har fået redskaber til at tage de næste skridt i mit liv. Jeg kan varmt anbefale en SoulKey session hos Lili.”